lørdag den 1. september 2012

Indsamling til "Glæd børnene"

Det er nu ved at være rigtig længe siden at indsamlingen sluttede så nu må det være på tide at vise resultatet.
Jeg har ventet lidt, da jeg desværre kun har modtaget ting fra to af dem der meddelte at de ville deltage, hvilket selvfølgelig er rigtig ærgerligt, men hvis de eller andre alligevel gerne vil bidrage vil jeg anbefale at de selv tager forbi et indleveringssted med det :o) Info om indleveringssteder kan findes på foreningens Facebookside HER.
Foreningen har også lavet nogle rigtige fine armbånd, nøgleringe og øreringe, som kan købes rigtig billigt så det er også en måde man kan støtte på :o) Tingene kan ses HER.
Har man lyst til at hjælpe på anden vis så mangles der frivillige. Hvis det var noget så skriv og spørg efter mere info på facebook.

De der bidrog til indsamlingen var Lotte, som har givet de to store bamser, den fine dukkeseng og en masse cd'er, dvd'er og spil, Jane som har givet (måske lavet?) de to super søde dukker og så mig selv, der har syet to små par overalls med matchende suttekæde, et sæt baby sengetøj og og to små tasker. De kan bruges som makeup/toilettasker til de store piger eller som lille håndtaske til de mindre piger. Astrid elsker i hvert fald at rende rundt med dem ;o) Derudover har jeg en stak stofbleer, som ikke kom med på billedet, men dem mangler foreningen til deres baby startpakker så dem får de med.









fredag den 31. august 2012

Perleblogger

Jeg er i dag perleblogger hos Karen Klarbæk. Først et stort tak til Karen for at vise min blog frem og dernæst til alle dem der har haft lyst til at kigge forbi. Jeg er overvældet over alle de besøg jeg har fået takket være Karens link. Bloggen er blevet vist næsten 1000 gange i dag og dagen er ikke omme.. Det er jo helt vildt :o) Det har også lige givet nogle ekstra deltagere i min give away her på falderebet.. Hvis du ikke allerede deltager så kan det stadig nåes. Jeg trækker en vinder i morgen aften.. :o)

Intet indlæg uden billede.. Billedet har egentlig ikke noget med dette indlæg at gøre, men er bare et lille glimt af et hækleprojekt jeg er igang med.. Hav en god aften :o)


onsdag den 29. august 2012

Dekorativ smykkeopbevaring

Jeg har et smykkeskrin til mine smykker, men der kan ikke være så meget i så nu har jeg lavet et ophæng til nogen af dem. Det mangler bare lige en snor og så skal det op at hænge i skabet.. Jeg lavede først et hvor båndene sad fast med velcro, men det ville ikke holde så nu er det bare nåle der holder på det og det går fint nok. Jeg overvejer at lave et stort ophæng så jeg kan opbevare flere smykker på denne måde...
Hvordan opbevarer I jeres smykker??





tirsdag den 28. august 2012

Slut med hængerøv..

Sebastian har altid været en slang, men høj dreng.. Det har betydet at det er nærmest umuligt at finde bukser til ham som passer både i længden og livet.. Længden skal jo passe så det er livvidden der altid er for stor og bælter der passer ham har vi haft meget svært ved at finde.. Så nu har jeg selv prøvet at sy et. Det er ikke helt fejlfrit, da jeg ikke lige tænkte på at måle hvor bredt bæltespændet var, men det er nemt at rette til næste gang. Så der skal helt sikkert laves nogen flere så han har nogen der passer til lidt forskelligt tøj..


torsdag den 16. august 2012

Bukser med flæselommer

Så har jeg fået prøvet endnu et af Centilongs mønstre.. Som de andre var det rigtig nemt at gå til og jeg valgte at prøve ideen med flæselommerne.. Og tænk, jeg der ellers har hadet flæser er helt vild med de lommer.. Hvor er det dog sødt.. Det må jeg jo så håbe at Astrid også synes når hun står op ;o)





lørdag den 11. august 2012

Hurtig taske.

I går stod den på fødselsdag og da jeg ikke synes jeg havde nogen taske at tage med drønede jeg denne her gennem maskinen. Det er en af dem med sløjfe på. Ved ikke hvor nemt det ses på billedet. Selvom det du den 6. jeg laver af slagsen er det faktisk den første der er til mig selv. Måske det var på tide ;-)

torsdag den 2. august 2012

Give away




Så er det tid til en Give away her på bloggen. Vinderen får lov til at vælge en af disse to make-up tasker.
Alt du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar til indlægget her. Husk e-mail, hvis du ikke har en blog. Der er intet krav om hverken link eller fast læser, men jeg vil naturligvis blive glad, hvis du gør det. Lån gerne billedet herover :o)

Vinderen trækkes d.1/9.