Viser opslag med etiketten Indsamling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indsamling. Vis alle opslag

lørdag den 1. september 2012

Indsamling til "Glæd børnene"

Det er nu ved at være rigtig længe siden at indsamlingen sluttede så nu må det være på tide at vise resultatet.
Jeg har ventet lidt, da jeg desværre kun har modtaget ting fra to af dem der meddelte at de ville deltage, hvilket selvfølgelig er rigtig ærgerligt, men hvis de eller andre alligevel gerne vil bidrage vil jeg anbefale at de selv tager forbi et indleveringssted med det :o) Info om indleveringssteder kan findes på foreningens Facebookside HER.
Foreningen har også lavet nogle rigtige fine armbånd, nøgleringe og øreringe, som kan købes rigtig billigt så det er også en måde man kan støtte på :o) Tingene kan ses HER.
Har man lyst til at hjælpe på anden vis så mangles der frivillige. Hvis det var noget så skriv og spørg efter mere info på facebook.

De der bidrog til indsamlingen var Lotte, som har givet de to store bamser, den fine dukkeseng og en masse cd'er, dvd'er og spil, Jane som har givet (måske lavet?) de to super søde dukker og så mig selv, der har syet to små par overalls med matchende suttekæde, et sæt baby sengetøj og og to små tasker. De kan bruges som makeup/toilettasker til de store piger eller som lille håndtaske til de mindre piger. Astrid elsker i hvert fald at rende rundt med dem ;o) Derudover har jeg en stak stofbleer, som ikke kom med på billedet, men dem mangler foreningen til deres baby startpakker så dem får de med.









mandag den 30. juli 2012

Make-up taske

Jeg har lavet en lille make-up taske. Jeg synes jeg har manglet sådan en længe, da min toilettaske ikke kan rumme alt mit skrammel ;o) Om denne bliver den jeg skal beholde eller om den kommer til at gå til indsamlingen ved jeg ikke endnu. Der er jo kun 2 dage tilbage af indsamlingen og jeg har kun modtaget ting fra 2 af alle dem der meldte sig.. Jeg synes det er virkelig ærderligt, men jeg håber at der pludselig kommer nogen ting her på falderebet :o) Har du ikke hørt om indsamlingen så klik på hjertet i sidebaren.



onsdag den 4. juli 2012

Indsamling update



Tidsfristen for at aflevere bidrag til indsamlingen til fordel for Glæd børnene er ved at nærme sig, men jeg har desværre kun modtaget to bidrag. Der er flere der har skrevet at de gerne vil være med og da jeg kender alt til en travl hverdag, med både arbejde, børn, hus og hele molevitten udskyder jeg fristen til d. 1 august :o)
Så er der lidt tid at løbe på.
Hvis du ikke ved hvilken indsamling der er tale om så klik HER og del meget gerne på jeres blog :o)

mandag den 11. juni 2012

Indsamling + lidt bloghjælp


Jeg vil lige endnu engang opfordre dem, der måtte have lyst til at bidrage til indsamlingen til fordel for Glæd børnene Hvis der er nogen der ikke har læst om den så klik på billedet magen til dette i højre sidepanel :o)
I weekenden skal jeg ned til Lotte i Esbjerg så hvis nogen i Esbjerg eller omegn vil være med så kan tingene indtil lørdag afleveres hos hende :o) Sig til hvis jeg skal sende en mailadresse :o)


Og så til noget helt andet. Jeg er blevet gjort opmærksom på at der popper en træls reklame op når man vil kommentere på min blog.. Det er ikke noget jeg var klar over og jeg vi da gerne af med den igen, men jeg aner ikke hvad jeg kan gøre??? Hjælp!!!!


torsdag den 7. juni 2012

En smule syning + respons på indsamling

Det er ikke så meget jeg har fået lavet den sidste tid, men en kjole til Astrid og en sweatshirt til min mand er det da blevet til :o)







Angående indsamlingen så er der allerede 6 inkl mig selv der har meldt sig til at hjælpe. Det er jo helt fantastisk og jeg er meget glad for at der er nogen der har lyst til støtte projektet :o)
Jeg håber at flere har lyst til at følge ChristineLotteCarinaTamra og Dorrits eksempler bidrage med lidt også :o) Husk at der ikke er nogen krav om at det skal være hverken stort eller nyt. :o)

torsdag den 31. maj 2012

Vil du glæde et barn?? Så støt indsamlingen...



Jeg har gået og tænkt på at jeg gerne ville glæde andre med de ting jeg laver så jeg har besluttet at starte en indsamling til fordel for Glæd børnene
Til dem der ikke kender denne forening, er dette kopieret fra deres hjemmeside:



    I Danmark er der hver dag mange familier, der kæmper for at få økonomien til at hænge sammen. De kæmper for at kunne sætte mad på bordet hver eneste dag, de kæmper for at finde penge til at kunne påklæde børnene efter årstiden, de kæmper med mange problemer, som mange mennesker end ikke tænker over.

    De har ofte ikke det økonomiske overskud, til at fejre fødselsdag, jul, konfirmation, barnedåb m.m.

    Dette betyder at mange børn ikke oplever de store begivenheder, på samme måde som gennemsnittet af den danske befolkning.

    Nogle vælger at undlade at betale regninger, mens andre vælger at optage dyre kviklån i desperation for at glæde deres børn, og give dem det samme som "de andre" får/har.

    Dette problem vil vi gerne gøre en indsats for at afhjælpe, og derfor har vi startet foreningen Glæd Børnene.

    Vi indsamler brugt tøj, legetøj og andre effekter, som kan bruges til gaver til børn mellem 0 og 17 år, og desuden forsøger vi at skaffe donationer og sponsorgaver. Vi lægger i det hele taget en stor indsats og passion i at hjælpe en masse familier, til at kunne opleve en god jul, fødselsdag, konfirmation eller hvad det nu måtte være, som mest muligt ligner det, den gennemsnitlige dansker oplever. Til disse begivenheder kan man kun søge om gaver.

    (Teksten og billedet er bragt med tilladelse. Læs mere her)

    Med alle de fine ting der laves i blogland tror jeg vi kan hjælpe rigtig mange. Om det så er med egne kreationer eller brugt tøj eller legetøj. Selv små ting kan gøre en forskel.

    Jeg påtager mig gerne at samle alle donationer sammen/modtage dem og afleverer det på et af indleveringsstederne.

    De donationer jeg modtager viser jeg på bloggen og linker til giveren :o) Man kan selvfølgelig sagtens donere selvom man ikke har en blog. I så fald viser jeg gaven og skriver navn eller anonym ved alt efter ønske.

    Indsamlingen kommer til at løbe til og med d. 1. august så de ting jeg har modtaget bliver afleveret snarest muligt derefter.

    Jeg håber så mange som muligt vil være med og at I vil bruge billedet herunder og linke til dette indlæg så vi kan sprede budskabet..



    Send mig en mail på altmann1982@gmail.com hvis du har lyst til at være med. Så skriver jeg tilbage med adresse :o)

    SAMMEN KAN VI GØRE EN FORSKEL :o)