fredag den 23. november 2012

Julekjole

Så har jeg fået lavet den kjole jeg regner med at Astrid skal have på til jul.. Den er både nem og hurtig at sy, men jeg synes den er rigtig sød. Den er lavet i sort velour med sølvrib og sølvstjerner. Jeg glæder mig til at se hende i den <3 p="p">

onsdag den 21. november 2012

En bloggers bekendelser..

Måske en underlig titel, men vidste ikke hvad jeg ellers skulle kalde det... Er man overhovedet blogger, når man ikke får skrevet en disse? Jeg ved det ikke, men overskuddet er der ikke.. Faktisk er det kommet dertil, hvor jeg er blevet sygemeldt og har været det den sidste måned. Jeg orker ikke at komme med en nærmere forklaring om hvorfor, men jeg har tidligere lavet et indlæg om mine psykiske problemer og det er jo samme problemer der bare ikke er blevet bedre. 
Jeg er nu blevet henvist til en psykiater, men der er 6 måneders ventetid. Hvad gør man så lige i mellemtiden? Jeg er ved at forsøge med medicinændringer, men om det virker må tiden vise.
På tirsdag skal jeg til sygesamtale på mit arbejde og jeg kan ikke give dem nogen af de svar de gerne vil have.. Jeg forventer en fyreseddel når jeg kommer, da jeg har været sygemeldt før og jeg har en knude i maven når jeg tænker på hvad min fremtid vil bringe..
Nu var det ikke meningen at jeg ville fylde mit første indlæg i lang tid med en masse negative ting, men jeg syntes jeg ville komme med en form for forklaring på mit fravær.

Jeg har trods mit manglene overskud fået syet en lille ting. En oversize kjole til Astrid.. Jeg lavede den for at prøve mønsteret af, men hvis den passer hende godt vil jeg lave en ny der skal være hendes julekjole.
Den blev lavet blandt bunker af rod, som jeg ikke har orket at gøre noget ved. Egentlig åndssvagt for jeg kan slet ikke have rod i mit hovede. Jeg bliver enormt stresset af det, men kan heller ikke overskue at gøre noget ved det, så det er lidt en ond cirkel. Forhåbentlig bliver bedre..