torsdag den 29. marts 2012

Lige et billede af den lille charmetrold

Jeg fik lige sendt de her billeder på mobilen i dag og har fået lov til at vise jer dem :o)



Legetæppe til min lille nevø

Jeg har lavet et tæppe til min lille nevø.. Egentlig er det ved at være længe siden for det var meningen han skulle have det til sin dåb, men så blev jeg syg lige op til og så blev det ikke helt færdigt.
Det er første gang jeg har lavet et tæppe i patchwork. Det er egentlig ganske sjovt, men hold op det tager noget tid. I hvert fald første gang.
Det er ikke så skævt, som det måske ser ud. Det er fordi det buler lidt endnu fordi jeg har lavet det ret tykt. Min søde nevø skal jo ikke ligge og få kulde fra gulvet ;o) Så der er både tykt pladevat som mellemfoer og lækker fleece på bagsiden. Det fik jeg ikke taget et billede af inden det blev afleveret, men det kan komme en anden dag sammen med et billede af charmetrolden på tæppet. Jeg har kun quiltet det på langs. Måske ville det se bedre ud hvis jeg havde gjort det den anden vej også, men det er der ikke noget at gøre ved nu ;o)

Jeg har også stof liggende til at sofa-hyggetæppe til Astrid, men der kommer ikke mellemfoer i så det bliver nok mere lige at se på.



onsdag den 28. marts 2012

En kærlig tanke

I dag faldt jeg over dette indlæg hos kreatrolden, som har lavet et rigtig sødt kort til sin veninde. Jeg synes det er en rigtig sød tanke og det må da varme at nogen tænker på en i en svær tid :o)

Jeg synes det er rigtig dejligt at der findes mennesker der har overskuddet til at gøre noget for andre og elsker også selv hvis jeg kan gøre noget for folk. Jeg har selv før sendt en opmuntrende pakke til folk der har haft en svær periode. Bla.a. mine svigerinde og en veninde et par gange. Det er så lidt der skal til for at glæde en man har kær og for at lade dem vide man er der for dem og jeg kunne da forestille mig at det må gøre en forskel :o)


søndag den 25. marts 2012

Knald på farverne

Jeg har fået syet en smule. Ikke meget, men lidt har vel også ret :o) Det er et par bukser til Astrid i lækre farver, lige klar til foråret :o) Og så har jeg endelig haft gang i strygestoffet igen i form af navn på rumpen :D






Jeg har også et ufærdigt projekt liggende som jeg har lovet er færdigt inden torsdag så det skal jeg også snart igang med. Det er et legetæppe jeg har lavet til min nevø for snart længe siden som jeg skal have ordnet kanterne på.

tirsdag den 20. marts 2012

Død periode

Det beskriver vist meget godt, hvordan det er herhjemme lige nu, sådan rent kreamæssigt.. Det er ikke lysten der er forsvundet - tværtimod - men tiden og overskuddet. Med arbejde, hus, børn og hund er der ikke meget tid i overskud og det tid der er bliver enten brugt på at skulle være noget for andre eller på at være alt for udmattet.
Jeg kan engang imellem føle at jeg giver mere end jeg får igen - ikke af familien, de er fantastiske - men af diverse bekendtskaber, hvilket får mig til at overveje mange ting. Jeg er nok ikke den der råber højest om at jeg også kan blive udbrændt og trænge til både omsorg og opmærksomhed og folk omkring mig bemærker det ikke rigtigt. Jeg er nok lidt for god til at sætte en facade op.
Jeg synes ikke jeg har mere energi til at være den der skal tage kontakt, spørge interesseret, være omsorgsfuld, ændre mine planer til fordel for andres osv. Så nu må jeg bare vente og se om flere mennersker i mit liv falder fra.

Nå, det var egentlig ikke meningen at dette indlæg skulle ende så negativt. Det skulle bruges til at søge midt-vestjyske kreaelskere, som jeg ind imellem kan dele min interesse med. Synes jeg mangler det :o)

Nogen midt-vestjyder der vil lege med mig? :D


Midt i det hele har jeg også glemt min blogfødselsdag for 4 dage siden.. Hvordan skal det mon fejres? :o) 





torsdag den 8. marts 2012

Velkommen kære forår

Er det ikke bare fantastisk vejr i dag?
Solen skinner og himlen er blå. Man bliver helt glad og glemmer helt at det faktisk sneede i går.
Jeg glæder mig sådan til at nyde det første forår og den første sommer i vores dejlige have. I dag gik jeg rundt derude og nød solen og fik et par billeder af de første forårstegn.
Velkommen kære forår <3